Med denne roman debuterer Tine Enger. En roman om barndommens land i det vestjyske, og om de fortrængninger som langsomt afdækkes. Freja Vibæk er en succesrig fotograf ved en hovedstadsavis, og har mere eller mindre mistet forbindelsen til sin far Niels. Hun får besked om at han er død ved en ulykke, men da hun vender tilbage til barndomshjemmet, synes hun der er mange ting som ikke stemmer, og hun begynder at undersøge ulykken. Langsomt afdækkes en række spor, som fører tilbage til den store ekspropriation, da militæret i 1960'erne forvandlede gamle gårde og landsbyer til militært øveområde. Niels Vibæk var med i kommissionen som stod for ekspropriationen. Har det noget med hans dødsfald at gøre, for følelserne var i oprør, fjendskaber opstod, både i lokalsamfundet og i familien. Freja opsøger det lokale arkiv, og langsomt afdækkes omstændigheder, som hun måske helst havde været foruden. Det viser sig at en række mord har fundet sted, hvor medlemmerne af kommisionen er blevet ombragt, camoufleret som selvmord, men der er et mønster, som Freja får afdækket. Det hele ender med en overraskende slutning, hvor sandheden kommer for dagen. I spring mellem fortid og nutid afdækkes denne tragedie, og Tine Enger har godt greb om stoffet, og fortæller med Freja i centrum, og den barske natur som allestedsnærværende faktor den grumme historie, så man er godt underholdt.