Dario Fo (f. 1926) har været kendt og elsket her i landet som teatermand og samfundsrevser i næsten 40 år. Nu har han skrevet sine erindringer, og de er herlig læsning. Læs selv bogen, anbefal den til biografilæsere, teaterinteresserede og alle andre, som sætter pris på en god historie. Fo er en fantastisk god og morsom fortæller - det kommer næppe bag på nogen - med et sprudlende livssyn. Han fortæller om sin barndom og ungdom, som er hele grundlaget for hans karriere i teatret: Han kom til verden mellem et bumletog og et godstog fire skridt fra Lago Maggiore, hvor hans far var stationsforstander. Det var et socialt og politisk engageret hjem, stærkt imod den fascisme, som var kommet til magten. Men - fortæller han - det var en lykkelig barndom, hvor børnene spurtede rundt og lavede unoder eller lyttede til røverhistorier fra fiskere og smuglere ved søen, en folkelig fortælletradition, som han har brugt med succes lige siden. Den unge Dario var et multitalent, kunne både tegne og fortælle, og begyndte på kunstgymnasium i Milano, men nåede både at blive indkaldt og desertere fra hæren i verdenskrigens vanvid, en oplevelse, der også har sat sig varige spor i hans teaterproduktion.