Troede man, at Alex sluttede sine eventyr i Fu Lings testamente 1994, bliver man her glædeligt overrasket. Han forsætter dem med uformindsket styrke, veloplagthed og vovemod. De 344 sider er ikke en side for lang, og spændingen bevares til det sidste. Handlingen har mange højdepunkter, og er fortalt med en formidabel fantasirigdom, hvor forunderlige væsner og utrolige maskiner deltager i de mest usandsynlige hændelser. Hele tiden bevarer Alex en næsten troskyldig tro på, at det nok skal gå. Sproget er sprudlende, fantasifuld i ordvalg og sammenligninger. Det har en varm undertone, og en herlig ironisk distance. Dialogen mellem personerne er elegant og med til at gøre dem levende med alle deres særheder. Hjalte og tante Clotilde møder vi kun i indledningen. For alene går Alex ind i et maleri for at befri pigen Mille fra sortkunstneren Fatalina, der via hende vil have fat i Flamme-Øglens Tåre. Men han får andre venner. Znapper, et øgleagtigt væsen og Fillitot, en skovtrold. Sammen har de egenskaber, der gør, at de klarer sig gennem et utal af farer, så Alex og Mille kan vende tilbage til vor verden. Forsideillustrationen tiltrækker læsere fra 11 år. Mon ikke det betyder en renæssance for Alex-bøgerne, selvom den kan læses uafhængigt af de andre.