To sociologer beskriver deres nye teori, "flexismen", som den tredje af de arbejdsmarkedsregimer bogen beskriver. Mest til videregående studier, til forskere og til fagforeninger.
Bogen forudsætter tre forskellige arbejdsmarkedsregimer. Den såkaldte "flexicurity-model" efterfulgt af "flexploitation", hvor arbejdsgiverne bevarer fleksibiliteten, mens arbejdstagerne oplever en højere grad af usikkerhed, fx dagpengeforringelser. "Flexismen" er en yderligere forringelse, hvor kritik fx i ældresektoren mødes af krav om robuste medarbejdere og truslen om at blive fyret. Bogen er i tre dele. Første del redegør for de forskellige begreber og former for fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Her ses muligheden for at arbejdstager kan kritisere sin arbejdsplads som en forudsætning for en demokratisk debat. Anden del har overskriften: "En illustrativ case om forholdet mellem forskellige former for oplevet usikkerhed, selvcensur og stress for offentligt og privatansatte." Tredje del redegør for hvad flexisme er som en naturlig udvikling af de andre to modeller. Bogen bygger på forskning og forskningsresultater.
En tankevækkende bog om ændringer på arbejdsmarkedet, som kræver at man er vant til akademisk læsning. Men budskabet om at usikkerhed, selvcensur og frygten for at kritisere forhold på ens arbejdsplads, giver stress, er vigtigere end nogensinde.
En anden relevant bog, dog kun om flexicurity er Dansk flexicurity.