Den tiende bog om Frække Frida er, som de øvrige Frida-bøger, bygget op med episodiske kapitler fra Fridas liv uden fortløbende sammenhæng mellem de enkelte kapitler - som barndomsminder, der hentes frem fra hukommelsen og fortælles uden kronologisk sammenhæng. Teksten, der kan læses og forstås af børn (piger) fra 10 år, er klichefyldt og med megen direkte tale, og der spares ikke på både kendte og ukendte bandeord, der strømmer ud af munden på historiens medvirkende børn og voksne. Sammenholdt med en total mangel på miljø- og personskildring, kommer dét, der ved en lille drejning i indhold og tekst kunne have udfoldet sig til at være sjovt, til at fremstå som forfejlede forsøg på morsomheder. Specielt virker de voksnes pludselige og voldsomme følelsesudbrud ude af proportioner i forhold til indholdet. Illustrationerne, der er stregtegninger med et gammeldags præg, følger handlingen godt, og forsideillustration og bagsidetekst er i tråd med indholdet.