En ægte familiehistorie om 3 stærke og usædvanlige kvinder - den ene forfatteren selv - i en usædvanligt fortalt bog. For hvorfor fortælle selv, når man har en vidunderlig kontant, klog, harsk gennemskuende katolsk mormor med en humor så tør, til at gøre det? Afgjort et fortælleteknisk scoop fra Irene Disches side, der giver mulighed for mere objektive betragtninger og til alt andet end flatterende selvudleveringer. Og med ordet givet til Elisabet Gierlich, en kvinde med de helt rigtige gener, dybt forankret i en overklassebaggrund, oprulles hendes, datteren Renates og dennes datter Irenes livsforløb, inkl. fædre og ægtemænd, fra lige efter 1. verdenskrig til Renates død sidst i 1990'erne, hvor fortælleren selv har været død i mindst 10 år. Ikke at det på nogen måde hæmmer hendes fortællelyst. Det er en både barsk, rørende og morsom krønike med først gode, siden forfærdelige år i Tyskland, flugt til USA, den svære tilpasning i et nyt land med nederlag, bekymringer, sejre og et persongalleri, der er ligeså farverigt som bogen selv. Mormorens og morens portrætter står omkranset af stor omsorg, mens Irenes egne grænsesøgende eskapader (man forstår hende) forbliver mere rå og egoistiske. En bog, usentimental og hengiven som Gierlich-kvinderne selv, der ikke kun er for de mange yndere af slægtsromaner, men for en bred vifte af kvindelige læsere.