Jeg kan høre havfruer synge

Bedstemoderen, moderen og teenagedatteren fortæller i en velskrevet, poetisk irsk slægtsroman hver deres version af det komplicerede og uopslidelige mor datter-forhold. Det handler om udlængsel, at være et andet sted end man er, om fortielser, om ikke at få nok kærlighed, om opdagelsen af erotikken, om jagten på faderen og ikke mindst om identitet. Bedstemoderen videregiver generationernes dyrekøbte erfaringer, da barnebarnet ankommer til Irland, fordi moderen er død. Der vokser en forståelse frem og i mødet med faderen også en accept af livets vilkår. Styrken i romanen er, at den lader mange spørgsmål stå åbne, at den viser, at forklaringer ikke er det vigtigste, og at det er vigtigt at acceptere de fejl, som trods alle hensigter om det modsatte vil gentage sig. Romanen, som også spiller på keltiske myter, er fortalt med både tyngde og lethed om kærlighed, brud og smerte. En vedkommende generations- og slægtsroman.

Læs hele vurderingen