Hvor langt fra sin samvittighed kan man gå for retfærdighed og kan noget så grusomt som et drab skabe et uventet bånd mellem mennesker? To af de spørgsmål, der stilles i denne fine lille film, der vil glæde et publikum, der ønsker stof til eftertanke.
Året er 1954. Krigen i Algeriet er på sit højeste og fransklæreren Daru er faldet i unåde hos besættelsesmagten, fordi han udelukkende underviser indfødte børn på sin fransk-betalte skole. Det er derfor svært for ham at undslå sig, da han bliver bedt om at transportere en algiersk fange til hovedbyen Tiguit. Den unge mand har dræbt sin fætter og snart er de to rejsende på flugt fra hævngerrige landsbyboere og vrede kvægbønder. Rigtig slemt bliver det dog først, da de tages til fange af en algiersk oprørsgruppe og Daru bliver tvunget til at vælge imellem pligten og sin egen retfærdighedsfølelse og tro på det gode i mennesket.
På trods af historiens tragiske udgangspunkt og den fransk-algierske krigs dystre baggrundskulisse, er det en stille og smuk film om to mænds spirende respekt og forståelse for hinanden. Filmmusikken er komponeret af Nick Cave og både lydkulisse og fotografering giver en nærmest westernagtig stemning i det nordafrikanske landskab.
Minder emne- og stemningsmæssigt lidt om filmen 3:10 to YumaHors la loi. Hors la loi giver et anderledes indblik i den grusomme og blodige fransk-algierske krigMinder emne- og stemningsmæssigt lidt om filmen 3:10 to Yuma. giver et anderledes indblik i den grusomme og blodige fransk-algierske krig.