Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Flyvefisk og døde vande


Beskrivelse


Aprils far, der var sømand og fortalte røverhistorier, er død, og hun ved ikke hvad hun skal stille op med sin sorg. Hun møder August, og han er god til at lytte. Det viser sig at Aprils familie bærer på en hemmelighed.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2017

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 26. sep. 2017

Sorg, sømænd og fortielser om fortiden. For dig der godt kan lide en stille historie med lidt mystik og en god sjat røverhistorier. Fra 11 år.

Aprils far er sømand og hun følger hans rute med knappenåle på verdenskortet. Men nu skal der ikke sættes flere nåle, for Aprils far er død, lige inden hendes 13 års fødselsdag. Efter begravelsen møder April den nye nabodreng, August, i gården. August er god at snakke med og han forstår April og hendes sorg. Det er straks sværere at forholde sig til vennerne Eva og Cathrine, og forholdet til den lettere distræte kunstnermor er anspændt. Et besøg til faster Magda, er starten på en opklaring af, hvem August egentlig er, og efterhånden som hemmeligheden afsløres kommer April overens med sin sorg. Aprils fortælling er krydret med farens røverhistorier, som han elskede at fortælle.

En bog om sorg, der formår at beskrive Aprils følelsesmæssige limbo, og hendes behov for at forstå sin far og komme tættere på ham. En fin lille historie, der viser April og hendes familie som rigtige mennesker, med skeletter i skabet og en notesbog fuld af historier. Det lille mysterie og røverhistorierne gør, at den ikke bliver for sørgelig, men giver stof til eftertanke.

Martha Flyvholm Todes På Bornholm må man græde overalt, handler om sorgen over tabet af en elsket stedfar, og foregår som i denne bog i tiden lige efter dødsfaldet.


Børn & bøger

Årg. 71, nr. 1 (2018)

af

af

Kirsten Aggerholm (f. 1934)

Årg. 71, nr. 1 (2018)