Bøger / skønlitteratur til børn

Flyveturen : de allerbedste venner


Beskrivelse


Billedbog. Bjørnen Mo, haren Hugo og pingvinen Pit har bygget et luftskib sammen. De tager på eventyr i luftskibet, men turen går slet ikke som planlagt, og de får brug for al deres opfindsomhed for at komme sikkert hjem igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2017

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 6. apr. 2017

Hyggelig, spændende og farverig billedbog om 3 dyrevenner, som tager på eventyr i deres nybyggede luftskib. Kan læses højt for børn på 3-6 år.

Haren Hugo, bjørnen Mo og pingvinen Pit har bygget et luftskib. De tager på eventyr i luftskibet, men ballonerne taber luft, så de falder i havet, hvor de bliver taget til fange af Pirat Skumskæg. De får brug for al deres opfindsomhed for at undslippe. Det er den tyske illustrator, Antje Bohnstedt, som har skrevet og illustreret bogen. Hun har ikke udgivet andre bøger på dansk.

Billedbogen er både sjov, hyggelig og spændende, og den handler bl.a. om venskab, om at hjælpe hinanden og om at være opfindsom. Illustrationerne er farverige og malet med akvarel. De er rigtig fine og hyggelige, og der er mange detaljer at gå på opdagelse i. Dyrene er søde og charmerende, og piraten, som er en ulv, er ikke alt for uhyggelig. Teksten er nogenlunde kort og med meget dialog. Den farverige forside med de 3 venner i luftskibet og bagsideteksten sælger bogen rigtig godt.

Den minder en del om bøgerne om ravnen Sokke af forfatter Nele Moost og illustrator Annet Rudolph, se fx Lidt bange har man vel lov at være!.



Informationer og udgaver