Også her foregår handlingen blandt teaterfolk. Hovedpersonen er en noget ældre og særdeles hysterisk primadonna, som holder fødselsdagsfest og ud på aftenen findes død i sit soveværelse. Den tilkaldte inspektør Alleyn finder snart ud af, at det næppe kan være et ulykkestilfælde, og så går han i gang med at finde morderen. Bogen er som sædvanlig velskrevet og hører til i den gode ende af Ngaio Marsh's forfatterskab. For alle biblioteker.