Bøger / faglitteratur / øvelser

Følg dit hjerte : og find din indre sandhed med mentaltræning


Beskrivelse


Program for mentaltræning der omfatter forskellige teknikker, bl.a. meditation, bøn og chakrarensning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ellen Lind Jensen

2008

Selvhjælpsbog i mentaltræning, hvis formål er at viderebringe erfaring og viden fra et emotionelt, spirituelt og fysisk træningsprogram. Målgruppen vil være voksne mennesker, der mener at kunne bruge træningsprogrammet til selvudvikling og højere livskvalitet.

Forfatteren er uddannet coach i mentaltræning og har selv haft stor gavn af metoden, idet hun har opnået stor selvindsigt og fået værktøjer til at ændre uheldige mønstre. Bogen er bygget op i 3 dele, hvor forfatteren i 1. del opridser en række temaer i alfabetisk orden. I 2. del gives øvelser til at komme ud over negative mønstre. Her gøres brug af fx chakrarensning, bøn og tilgivelse. 3. del er forfatterens egen historie. At følge sit hjerte er i denne sammenhæng lig med at sætte sig selv i første, anden og tredje række. Alt andet er at svigte sig selv.

Af andre bøger der kobler mental træning med spiritualitet kan nævnes Mindfulness : ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse, 2007. Bogen har desuden konkurrence fra meget selvhjælps- og spirituel litteratur af mere vægtig overbevisningskraft.

Mentalt træningsprogram, der benytter sig af teknikker hentet fra spiritualitetens verden. Selvom bogens budskaber er forståelige og argumentationen også er i orden, så har den noget klinisk over sig, som desværre gør den lidt uappellerende.