Bøger / faglitteratur

Fokus på læring 3.0


Beskrivelse


Med fokus på læring i dens mange dagligdags perspektiver gives ud fra Rita og Ken Dunns gennemprøvede læringsstilsmodel en række strategier for, hvordan det enkelte menneske kan lære mest effektivt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2012

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 28. aug. 2012

Det er ikke kun professionelle undervisere, men også ledere og HR ansatte, som skal udvikle personale samt personer, der på egen hånd vil udnytte deres læringspotentiale bedre, der kan få gavn af denne bog.

Ole Lauridsen der er lektor ved Århus universitet, og som også er kendt fra DR's "Sproghjørnet" præsenterer her en ny udgave af den bog om læringsstile, som han oprindeligt fik udgivet i 2007. Bogen tager udgangspunkt i Rita og Ken Dunns læringsstilsmodel, "Building excellence", som den senere er videreudviklet specielt til voksne af Rita Dunn og Susan Rundle. Modellen går ud på at udnytte de forskellige evner og præferencer, den enkelte er udstyret med, og som den overordnet opdeler i fem forskellige læringsstile, som hver især indeholder forskellige elementer. Det er ikke enkelt stof, men bogen er velskrevet og veldisponeret og udstyret med et godt stikordsregister, så den er relativt letlæst og nem at finde rundt i.

Som den nye undertitel antyder, er der tale om en stærkt udvidet og moderniseret udgave af forfatterens bog med samme hovedtitel fra 2007. Den almindelige udvikling på undervisningsområdet og nye erfaringer med netop "Building excellence"-modellen har betydet betydelige ændringer, og den nye udgave erstatter derfor den tidligere.

Ny udvidet udgave af forfatterens udmærkede bog om læringsstile. Der er tale om omfattende ændringer og opdateringer. Bogen, der har en bred målgruppe, retter sig mod voksnes læring.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 27. feb. 2013

af

af

Lars Zeuthen Engraf

d. 27. feb. 2013


Læsepædagogen

Årg. 61, nr. 5 (2013)

af

af

Sanne Kjerstein Madsen

Årg. 61, nr. 5 (2013)