"Alt doom med violin behøver bestemt ikke rime på My Dying Bride, omend sanglængderne taler samme sprog, men deres organiske, symfoniske tendenser taler deres helt eget musikalske tungemål. Et sprog, de mestrer glimrende, men også gerne måtte udbygges for ikke at forskanse sig i det sikre, som det til tider føles, jo længere vi svælger i det. Teksturen flyder tungt, og den dragende virkning fornægter sig ikke, så fortsætter de lige så eventyrlystne som her, uden at male sig inde i et hjørne, så følger vi hellere end gerne The Otolith videre på deres rejse, hvorend den fører os hen".