Da kaptajn Tarpagnan nægter at give sine soldater ordre til at skyde på civilbefolkningen, er det startsignalet til Pariserkommunen, som i to korte forårsmåneder i 1871 vakte forhåbninger hos pariserne om et andet og bedre samfund. Tarpagnan er en af de centrale skikkelser i en intrige, der vrimler med såvel historiske som fiktive personer, heriblandt luderen Pucci og politimanden Grondin, som tror, at Tarpagnan i sin tid myrdede hans datter. Den dramatiske beretning om had og kærlighed under Pariserkommunen var oprindelig planlagt som en trilogi, men det omfattende persongalleri og de grundigt researchede kulisser krævede mere plads, så historien endte som et firebindsværk. Tegnerens og forfatterens kærlighed til byen Paris og dens indbyggere gennemsyrer indholdet fra start til slut og forvandler den historiske fortælling til en stærk kærlighedserklæring til den jævne pariserbefolknings håb og længsler. Tardis karakteristiske sort-hvide tegninger kommer til deres fulde ret i tværformatets store billeder med god plads til lokalkoloritten og til de facetterede personskildringer. Endnu et hovedværk i Tardis produktion, især for voksne.
