»Han blev tvunget til at erkende sin egen fortid - og at leve med den« står der på forsiden, barske ord og det er ikke helt usandt. Mads på 17 er plejebarn i Jylland og han indhentes affortiden ved meddelelsen om, at hans mor ligger for døden. Vi oplever hans had mod den tilsyneladende følelseskolde mor og mod sine slægtninge, som dengang svigtede ham. De forstående plejeforældreovertaler ham dog til at rejse til København og i forbindelse med moderens død får han et mere nuanceret billede af fortidens begivenheder. Den meget komplekse problemstilling behandles næstenskematisk og drengens stemningsskift er for forudsigelige og måske ikke helt realistiske. Kontrasten mellem det noget snuskede københavnermiljø og den pæne jyske lilleby er stor og hvad det betyderfor Mads, står læseren noget usikker over for. Bogen er let læst. Sproget er staccatoagtigt, opbygget i korte sætninger og typografien stor, men ikke tydelig. EDB-teknikken laver nok lige højremargin, men laveruregelmæssige linier med skiftevis åbne og lukkede liniepræg, som ikke fremmer læsbarheden. Kjeld Brandt har lavet en indbydende forside, som vil tiltrække målgruppen 14-17 år,men de svage læsere får for meget og de gode for lidt.