Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For næsen af Gestapo


Beskrivelse


Modstandsfolkene skal laste kasser med våben på en togvogn mens banegården vrimler med Gestapo og tyske soldater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2011

af

af

Mads Overmark

d. 17. nov. 2011

Bøgerne henvender sig til børn på mellemtrinnet og kan bruges som læsetræning eller til lystlæsning.

De sidste fire bind i serien om modstandsgruppen, der har hjemme i Vestjylland. Bøgerne forgår i perioden sidst i 44 og frem til befrielsen. Modstandskampen er fremstillet gennem gruppen omkring Jørn, Erling og Røde. Vi hører om illegale blade, engelske nedkastninger, likvideringer af stikkere, russiske krigsfanger og meget andet. Begivenheder fra det store udland trænger sig af og til på. Den unge læser får også indtryk af dagligdagen med erstatningskaffe og -tobak, mørklægning og mødet med værnemagten. Frihedskæmperne er djærve mænd, der hader tyskerne og som har plads til smil og friske bemærkninger, når faren er nær. Fortællingerne er spændende og velegnede til målgruppen, men det bør overvejes om børnene skal fastholdes i den noget romantiske opfattelse af besættelse og modstand. Historierne er ledsaget af sort-hvide illustrationer. Bagest i sidste bind fortæller forfatteren om baggrunden for serien.

Det sidste skud og Jeg brød et løfte er titler, i en overvældende mængde, som giver et lidt mere nuanceret billede af modstandskampen.

Spændende og letlæst besættelsesromantik som sikkert vil falde i en del børns smag.