Bøger / faglitteratur

Forbrugerretten. Bind 1 : Markedsføringsloven anno 2020 - i en civil- og offentligretlig kontekst


Beskrivelse


Forbrugerretten I behandler markedsføringslov af 1. juli 2017 med de seneste ændringer den 17. januar 2020. Formålet med den nye markedsføringslov er at understøtte en effektiv konkurrence og gode forbrugerforhold, og markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Effektiv og fair konkurrence og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, hvor forbrugerne kan være aktive og er beskyttet mod vildledning og aggressiv markedsføring, understøtter således velfungerende markeder. Virksomhedernes markedsføring er i høj grad reguleret af fælles europæiske regler. Markedsføringsloven anno 2017 bygger på markedsføringslovsudvalgets anbefalinger. Med loven indføres en forenklet og overskuelig markedsføringslov, som understøtter gode og ensartede forbrugerforhold i lyset af den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, og som understøtter velfungerende markeder og effektiv konkurrence. Med markedsføringsloven er det sikret, at erhvervslivet ikke pålægges unødvendige byrder, og at reguleringen er i overensstemmelse med EU-reglerne på markedsføringsområdet. Der er kommet følgende ændringer som der bliver behandlet:
De strenge regler om spam er blevet bibeholdt uanset af Markedsføringsudvalget og lovforslaget havde lagt op til en liberalisering for uanmodet henvendelser, idet begrebet »tilsvarende produkter og ydelser« stadigvæk skal fortolkes snævert. Reglerne om god handelsskik mellem erhvervsdrivende og god markedsføringsskik mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende som har betydning for den erhvervsdrivendes markedsføring. Reglerne om vildledende og utilbørlig handelspraksis. Reglerne for markedsføring på nettet, herunder de sociale medier. Reglerne om markedsføring af boligkreditaftaler. Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet. Præcisering af bestemmelsen om aggressiv handelspraksis og Tilpasning af samtykkekrav m.v.