Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Foredragsguiden : analyse af 1500 foredrag


Beskrivelse


Redskaber og anvisninger til arrangører og foredragsholdere med analyse af godt 1500 foredrag afholdt på danske biblioteker i årene 2011-2012.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2014

af

af

Jytte Bræmer

d. 29. apr. 2014

Bogen er skrevet med to målgrupper for øje: Foredragsholdere og -arrangører.

Forfatterne skønner, at der afholdes mindst 10.000 foredrag om året. Arrangørerne er mange, lige fra private virksomheder, folkeoplysningsforbund, menighedsråd til biblioteker. Sidstnævnte kategori har den ene af forfatterne sidste år anmodet om aktindsigt for at få afdækket omfanget af og honorarstørrelser i bibliotekernes foredragsvirksomhed, heraf undertitlen. Forfatterne benævner det selv "et unikt datamateriale", om end det kun dækker en lille del af den samlede foredragsvirksomhed. Bogen består af et afsnit med råd til arrangørerne om alt fra prisforhandling, valg af foredragsholder, brug af bookingbureau, velkomst mv. Dernæst anbefaler forfatterne de mange forskellige foredragsholdere at være godt forberedt, at styre nerverne, at skabe god atmosfære osv. Bogens krydres løbende og afsluttes med et væld af tabeller og tal fra de biblioteker, der har svaret på henvendelsen om aktindsigt. Sproget er snakkende, præget af mundtlighed, er ikke velskrevet og iblandet lidt interviewstof mellem forfatternes egne råd og refleksioner. Bogen virker for overfladisk til for alvor at berige de målgrupper, den er tiltænkt.

Der findes ingen direkte sammenlignelig titel, hvorimod der findes mange titler med gode råd til god mundtlig performance, fx Stahlschmidt: Tag ordet - grib forsamlingen, 2006.

En lidt snakkende og overfladisk bog med råd til arrangører og foredragsholdere.