Fortællinger til Abram

Forfatteren har udgivet en lang række digtsamlinger gennem årene, dette er hendes anden roman. Den første, Putska, der udkom i 1997 var meget anmelderrost. Det blev bl.a. sagt, at nok var der selvbiografiske træk, men der blev samtidigt ikke lagt skjul på, at dette var fantasi og fortælling. Det samme gør dig gældende her i fortællingerne til Abram. Fortælleren er en 60-årig kvinde, hun er polsk jøde, bor i Danmark, arbejder hos en tandlæge, holder meget af at tegne og kan ikke leve uden sine bøger. Det påstår hun i øvrigt er specielt jødisk. På en ferie til Israel møder hun den 20 år ældre Abram, og de forelsker sig glødende. Undervejs i bogen fortæller bogens jeg sig ind på livet af Abram. Ved fortællingens start tilbageviser hun, at hun skulle betro sig til Abram, hun fortæller! Deres fælles polsk/jødiske baggrund fylder naturligvis meget, men skildringen af deres samvær, når hun kan komme til Paris, lægger i høj grad et både fabulerende og poetisk skær over historien. Vi møder hovedfigurens liv udenom Abram i andre fortællinger, om Krakow og hendes far, om sønnen, der er bøsse og bor i Californien, om de omsorgsfulde veninder. Det er ikke en bog, man læser for handlingens skyld, mere for de utroligt smukke flydende billeder.

Læs hele vurderingen