Forfatteren er leder af H.C. Andersen-Centret ved Syddansk Universitet, og han har tidligere udsendt væsentlige værker om Andersen, bl.a. om romanerne. Her koncentrerer han sig om Andersens eventyr og historier, inkl. den ellers ofte overseteBilledbog uden billeder, som han fastslår ikke kan bringes på formel, dertil er de for forskellige. Hvad er det konstituerende for Andersens brug af fortællingen? Hvordan ytrer forskelligheden sig, f.eks i fortællingerne for børn og dem kun for voksne? Hvordan udvikles fortællingen? Det er grundlæggende spørgsmål, som de Mylius giver overbevisende svar på i en fremstilling med mange analyser og fortolkninger af kernetekster. Andersen ses som "... en forfatter der driver sin genre ud over dens naturlige grænse og efterhånden åbner for prosaformer af billedcentreret, malerisk, musikalsk art og dermed mere er en opløser end en fuldender". De Mylius viser endvidere, hvordan Andersens religiøse forestillinger med den endelige genfødsel som det centrale er afgørende. Dette er en helt nødvendig bog, et hovedværk i forskningen om den andersenske fortælling såvel ved tilgang som ved indsigt, som heldigvis - skønt lærd - er nogenlunde alment læselig. Med litteraturfortegnelse, registre og noter.