Interessant og grænsesøgende essaysamling af Alexander Carnera. For læsere der gerne vil udfordres af bøger med filosofisk og eksistentielt indhold.
Forfatteren, der er essayist og (fiktions-)forfatter, skriver her 13 essays om den særlige eufori, der præger en verden i opbrud. AC har undervist i Danmark og fået en del bøger udgivet på dansk - fortrinsvis om eksistentielle emner og refleksioner på hans fagområde. Han gør sig tanker om tilværelsens rastløse og kaotiske eufori, om jagten på evig ungdom og besværet med at indfange og dvæle i nuet. Og om undtagelseslignende tilstande i byerne og på landet i tidligere homogene og harmoniske grupper. ACs prosa er ikke konkret hverken i formuleringerne eller ift. den begrebsverden, han anvender. Grænsen mellem den fysiske verden og det metafysiske eller filosofiske er ganske kort.
AC skriver sig ind i et abstrakt univers, der kan være ganske svært at indfange. Fra sine konkrete iagttagelser fra hverdagssteder og omgivelser bevæger han sig selv og læseren ud i mere uhåndgribelige, poetiske eller næsten surrealistiske hjørner. Man fornemmer ganske tydeligt, at AC arbejder utvungent, eller måske ligefrem foretrækker at ophæve og afsøge skellet mellem sagprosa og fiktion. Ganske interessant og udfordrende læsning.
ACs særlige æstetiske stil minder ikke om mange, men i undersøgelsesfelterne om bl.a. Michel Foucault og Roland Barthes.