Døgnet har 24 timer
Niels Skousen
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / klassisk musik 1950 ->
Døgnet har 24 timer
Niels Skousen
Rothko Chapel
Morton Feldman
Concertos pour piano : nos. 20 & 23
Wolfgang Amadeus Mozart
Kommer med fred
Spids Nøgenhat
Ponyblod
Ponyblod
Complete wind concertos & serenades
Wolfgang Amadeus Mozart
No longer mourn for me & other works for cello
John Tavener
Memory game
Meredith Monk
Tenebre
Bryce Dessner
Voices 2
Max Richter
2001
af
af
Daniel Falesenfeld
2001
"Though the same can be said of any authoritative performance of any great work, the notion that you get something new on each listening is especially true of this version. In C is for the listener as much as it is for the player, and an impressive performance such as this one allows everyone a chance to fully experience it".
d. 29. maj 2016
af
af
John Sunier
d. 29. maj 2016
"This version is totally different by using both the Ragazze String Quartet and four percussionists who go by the Slagwerk den Haag name. There's an enormous dynamic range (no vinyl medium could possible handle this) and in addition to this explosiveness there is often a feeling of tranquil quiet and relaxation".
2006
af
af
Uncle Dave Lewis
2006
"Apparently, Hillier has long harbored a desire to create a purely vocal version of Terry Riley's In C, and this Dacapo disc is the result, with Hiller leading the early music group Ars Nova Copenhagen. The piano "pulse" is transferred to mallet instruments, provided by the Percurama Percussion Ensemble, which also has some limited participation in the main texture. Nevertheless, this In C is "about" the voices, who sing on syllables in part suggested by Riley himself ... It is beautifully recorded by Dacapo, whose engineers capture well the constantly shifting perspective of the voices as they float in and out of the various harmonic fields resulting from Riley's relatively simple chart ... There will be listeners who will go nuts over this recording - it is certainly a novel idea and a relatively rare example of minimalistic technique as applied to voices. Yet it doesn't seem to gel; there's so much "dubba dubba" in it, it sounds at times like the Swingle Singers on anacidtrip".
d. 5. dec. 2006
af
af
Søren H. Schauser
d. 5. dec. 2006
"Samme toner, samme rytme, samme rille gennem en time - Terry Rileys over fyrre år gamle »In C« var minimalismens Big Bang ... En glimrende indspilning af værket. Man kan ikke kalde den klassisk i almindelig forstand, snarere en musikalsk form for psykedelisk trip? om end der faktisk sker ret meget undervejs".
d. 3. dec. 2006
af
af
Thomas Michelsen
d. 3. dec. 2006
"Lyden af varmt træ fra marimbaer blander sig godt med stemmerne og minder om, at Rileys musik med sine mange mikroskopiske gentagelser skal nydes for sin lydlige kvalitet snarere end for sin evne til at arbejde med tema og melodi, som vi ellers har været vant til det i vesteuropæisk musiktradition fra Bach og frem. Ars Novas studielyd på pladen er fremragende og oplevelsen foran højttalerne forløsende. At lytte med er som at rejse ind i sit eget sind".
d. 3. apr. 2007
af
af
John Christiansen
d. 3. apr. 2007
"Terry Rileys In C fra 1964 får da også den flotteste og mest inciterende udførelse, som jeg har hørt ... Man følger de små forskydninger og nuancer, som får det samme materiale til at ændre sig ganske lidt og dermed funkle på en ny måde gennem en hel time".
d. 27. jan. 2007
af
af
Bernhard Lewkovitch
d. 27. jan. 2007
"Knap så sikker på et positivt forhold er jeg over for amerikanske Terry Rileys korværk "In C" ... Minimalisme er det træffende udtryk for en stil, der som her bevidst suspenderer stort set alt omkring håndgribelig form og i stedet udvikler sig motivisk snigende i lange og langsomt talende sekvenser, understøttet af forskellige rytme- og klanggivende instrumenter. En slags musik, der for længe siden nød en vis bevågenhed, men, som tiden er gået, har måttet vige pladsen for en mere formmæssigt profileret musik".
d. 17. apr. 2015
af
af
Ralf Christensen
d. 17. apr. 2015
"Ideen til en afrikansk influeret fortolkning virker helt åbenbar, fordi In C er et essentielt polyrytmisk værk, en kvalitet man kan finde i megen, omend selvfølgelig ikke i al afrikansk musik ... Resultatet er et lifligt, multistemmet, fortryllet vandløb af melodier, rytmer, instrumenter, der i sin tidligst indspillede udgave - Rileys egen fra 1968 - har noget nobelt klassisk stift over sig trods sin overrumplende nytænkning. I Africa Express' udgave synes In C at være vendt hjem til moderlandet. Det er en langt mere organisk oplevelse at lytte til de 17 musikere, der lader værket flyde igennem deres organisme, langt blødere, langt mere dynamisk".
2016 novembre
af
af
Pierre Rigaudière
2016 novembre
2016 August
af
af
Philip Clark
2016 August
"Vurdering: Editor's choice" - "This performance ... offers a radical alternative - the pulse is discreetly shunted towards the background, utterly charming the senses with an often delicate mechanism of light pizzicato strings and mallet percussion. Clearly, this vision of In C is a world away from Riley's own 1968 recording ... But I mustn't be overly ideological. This performance deals up moments of sheer magic".
Nr. 70 (2003)
af
Nr. 70 (2003)
2007 April
af
af
Philip Clark
2007 April
"It's a bitter pill indeed when a piece you greatly admire is suddenly yanked in a fundamentally different direction by its composer ... This version comes with the composer's blessing. But ... it feels disappointing that he's allowed In C's radical agenda to be swept along ... On a technical level Hillier and Ars Nova's approach is flawless. Intonation is as cleas as a bell ... but is that what In C should really be about?".
Årg. 40, nr. 6 (2007)
af
af
Mogens Wenzel Andreasen
Årg. 40, nr. 6 (2007)
"Terry Rileys nyklassiker er vist et must for alle minimalist-tilhængere ... Udførelsen er der intet i vejen med. Men 55 minutters minimalisme er meget ... Mere kuriosum end kunst".
Årg. 81, nr. 5 (2006/2007)
af
af
Jørgen Lekfeldt
Årg. 81, nr. 5 (2006/2007)
"En ny og meget spændende fortolkning. Den er præget af en helt hypnotiserende homogen korklang, som bølger frem og tilbage i ebbe og flod ... Det er meget enkelt og særdeles virkningsfuldt, og det kan varmt anbefales at betragte den musikalske strøm, som herved opstår, og fordybe sig i dens utallige bølger af skiftende klange. Man får lyst til at dykke ned i den - igen og igen".
2015 June
af
af
Philip Clark
2015 June
"In C Mali, we're told, the first African interpretation of Riley's highly influential proto-minimalist score, a dream project instigated by the German conductor André de Ridder. Performances of the piece are intimately bound up with any chosen instrumentation; but not only is the line-up of instruments unfamiliar here, many of those instruments themselves offer up fresh timbral treats, to Western ears at least. And there is time aplenty for the ear to linger this 40-minute performance. Brian Eno pitches in with vocals while Damon Albarn ... plays melodica; otherwise the ensemble is made up from a starry cast of local musicians".