Bøger / faglitteratur

Fra husmøller til havmøller : vindkraft i Danmark i 150 år


Beskrivelse


Vindmølleudviklingen i Danmark i de 150 år, der er gået, siden de danske bønder i 1862 fik lov til at sætte vindmøller op på laden til maling af eget korn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2012

af

af

Henrik H Pedersen

d. 14. mar. 2012

Kan anvendes fra folkeskolens ældste klassetrin og til og med gymnasiet. Kan også formidles til lånere med særlig interesse for det historiske aspekt omkring vindmøller og vindkraft i Danmark.

Bogen er blevet til på baggrund af en stor udstilling i Skjern Vindmølle i 2002. Bogen er ret beset en viderebearbejdning af daværende udstillingskatalog på 16 sider og er her blevet opdateret med de seneste 10 års viden og udvikling omkring vindenergi og vindmøller i Danmark. Bogen skildrer kronologisk vindkraften og vindmøllernes 150 års historie i Danmark. Det begyndte med at de danske bønder i 1862 fik lov til at sætte en vindmølle på laden og male deres eget korn og indenfor de næste 40 år var der opsat over 4000 "husmøller" i Danmark. Bogen er tydelig inddelt i tematiske årstal og afsnit som afspejler udviklingen og til og med den nyeste viden. Bogen veksler ligeligt mellem tekst, fotos og grafik og er tilpas fagteknisk i sprogbruget uden at være for vanskelig for den almindelige låner.

Der findes ikke meget nyere litteratur som samlet fremstiller vindkraftens historie på dansk og på forholdsvis almindelig tilgængeligt niveau. Dog skal nævnes Det danske vindmølle eventyr, 2007, som primært er et undervisningsmateriale.

Emnet formidles fint i tekst og billeder. Udmærket i opgavesammenhæng fra folkeskolens ældste klasser og til gymnasieniveau.