Frederik Dreier (1827-1853), som ofte benævnes Danmarks første socialist, og som havde en stor beundrer i Georg Brandes, udøvede en konsekvent materialistisk og samfundskritisk virksomhed. Måske på grund af sin tidlige død er han lidt overset trods en omfangsrig skriftlig produktion og et politisk engagement i mange af tidens foreninger og andre sammenhænge. Hans produktion, belæsthed og intellekt spændte vidt. Han var fortrolig med filosofi, sprogvidenskab, økonomi, litteratur, medicin, naturvidenskab m.m. I denne antologi redegør 4 kompetente bidragydere for hans liv og virke i datidens politiske foreningsliv, og de tidlige tanker han havde om dannelsen af et arbejderparti. Han var radikal demokrat og kulturkritiker. Altid i opposition til autoriteter, og han må siges at være enestående i både national og international sammenhæng. Udover at belyse Dreiers virke giver bogen et godt og til tider meget detaljeret indblik i datidens vilkår for politisk arbejde i de gryende arbejderforeninger. Dreier er beskrevet i forskellige sammenhænge, bl.a. i Svend Erik Stybes doktordisputats fra 1959 og Johs. Nymarks bog om Frederik Dreiers politisk-ideologiske virksomhed fra 1975. Samtidig med antologien udsendes Dreiers samlede skrifter bd. 1-5.