Ærlige bekendelser og erindringer fra en skleroseramt mand. Henvender sig især til sygdomsramte, pårørende, sundhedsfagligt personale og andre med interesse for sklerose og lignende uhelbredelige sygdomme.
Genren betegnes fra forlagets side som mixed media og udgivelsen rummer dagbogsnoter, poesi, prosa, diagrammer, fotografier, breve, mv. Det gennemgående tema er den uhelbredelige sygdom og den gradvise forværring af kroppens tilstand sammen med følelsen af kropslig ydmygelse og hjælpeløshed, som efterhånden fører til selvhad og vrede anklager mod hele verden. Dertil kommer det problematiske forhold til faderen og ekskonen, samt de positive erindringer om teater og harmonikaspil i bl.a. Polen og Rusland. Det er forfatterens debut.
Der er ikke megen trøst eller formildende omstændigheder at hente, og det er ikke alle tekster, der gør lige stort indtryk, men samlet set tegner der sig af de mange fragmenter et gribende og melankolsk selvportræt.
Af anden relevant skønlitteratur om sklerose kan nævnes den selvbiografiske roman Man siger, trolde kan læse øjne fra 2008. Trods en hård skæbne behandler forfatteren her emnet med et optimistisk, fremadrettet syn.