Fremgang og stilstand i toppen af dansk politik : en analyse af repræsentation i forhold til køn og etnicitet blandt kandidater til folketingsvalget 2022 og regeringer 1988-2022

Summary: I forbindelse med folketingsvalget 2022 sætter Institut for Menneskerettigheder fokus på repræsentation af kvinder og etniske minoriteter i dansk politik. Repræsentation spiller en afgørende rolle for demokratiet og ligestillingen, da underrepræsentation kan skabe barrierer for, at nogle grupper deltager i politik eller i den offentlige debat. 38 procent af de opstillede kandidater til folketingsvalget 2022 er kvinder, viser Institut for Menneskerettigheders optælling. Det er fire procentpoint flere kvinder end ved seneste valg i 2019. Det er det tætteste, Danmark nogensinde har været på en ligelig kønsfordeling i opstillingen til et valg. Selv om kandidatlisterne nærmer sig en ligelig kønsfordeling samlet set, er der store forskelle på tværs af partier og storkredse. Hvis målet om en 40-60-fordeling anvendes, er der en ligelig kønsfordeling i 7 ud af 14 partierOpstilling til Folketinget er første trin på den politiske stige. Analysen viser, at jo tættere vi kommer på magtens top, jo færre kvinder er der repræsenteret der, hvor beslutningerne træffes. Her klarer Danmark sig betydeligt dårligere end de øvrige nordiske lande, da kun en ud af tre ministre er kvinder her i landet. Over de seneste 30 år er der ingen udvikling sket, når det kommer til andelen af kvinder i regeringerne. Samtidig er der ingen forskel på regeringerne i henholdsvis rød og blå blok. Tager vi et skridt længere op på den politiske stige og kigger på de to centrale regeringsudvalg – Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget – forholder det sig endnu ringere med repræsentationen. Medlemmerne af de to udvalg er tættest på statsministeren og bistår på centrale områder omkring koordinering af politik på tværs af regeringens ressortområder og på økonomiområdet. På tværs af disse to udvalg er blot én ud af fire medlemmer kvinder. Mens det går fremad med opstillingen af kvinder i politik, ser det anderledes ud med repræsentationen af etniske minoriteter. Kun fire procent af kandidaterne til Folketinget har etnisk minoritetsbaggrund, viser Institut for Menneskerettigheders optælling. Tallet læner sig op ad øvrige tal fra tidligere opgørelser og peger på, at kandidater med etnisk minoritetsbaggrund er stærkt underrepræsenteret. Repræsentationen af etniske minoriteter i politik ser ikke ud til at have ændret sig siden 2015.