Fra Jens Otto Krag i 1933 gik i land i København fra Randersbåden som stud. polit., til han i 1978 bisættes under hele landets deltagelse, tegner Martinov et helt portræt af en megetusædvanlig dansker. En politisk historie med kun få fiktive kneb, som den socialistiske samvittighed, der i skikkelse af pigen Tove dukker op fra tid til anden. Krag var et menneske splittet mellempligten til at give bevægelsen alle sine kræfter, og lysten til egen kreativ udfoldelse som kunstner. Men da han endelig tog sig tid til at skabe, var det for sent. De følelser, han altid var bangefor at vise, var tørret ud. Som politiker henvendte han sig til folkets forstand, ikke til dets følelser; somme beklagede det, men det er vel det stof, der gøres stats-mænd af! (De andre kan manfodre grise med). I denne oplysende og gribende bog (som Hofmeisters portræt af den sårbare JOK på forsiden, så helt dækker), fremhæves hans politiske åbenhed, strategiske evner og helt usædvanligedemokratiske form.Arbejderbevægelsens Erhvervsråds I minefeltet udg. i dette efterår, fortæller om Krags enorme indflydelse. Denne bog om, hvorfor han fik den. Bliver den BOGEN om Jens Otto Krag?"Et ved jeg, der aldrig dør ...".