Frida

Lars Horneman har sammen med Henrik Rehr som tekstforfatter tidligere fået udgivet to albums, Jim fra 1993 og sidste år første bind af en planlagt serie med titlen Rumvælling. I dette album står Horneman både for tekst og billeder. Albummet er bygget op af kortere og længere historier med den unge pige Frida i hovedrollen og med to skurkagtige personer, Olga Polga og Dumme Svin (det både hedder og er han) som fast medvirkende bipersoner. Omkring disse tre personer fortælles nogle rablende historier, hvor associering veksler mellem pjat og mareridt. Denne meget løse fortælleform afspejles også i de sort/hvide tegninger, der har svært ved at fastholde en rimelig persontegning og som samtidig giver indtryk af en lidt for sjusket form. Der er flere morsomme indfald, men som helhed betragtet, er det ikke nok til at bære et helt album. Fridas sære og absurde oplevelser vil nok have svært ved at holde interessen fanget hos de tegneserielæsende 12-14 årige elever.

Læs hele vurderingen

Lars Horneman har tidligere leveret tegningerne til to historier af Henrik Rehr: Jim og Kidnappet i kosmos. I Frida står han selv for både tekst og billeder, og det har givet sig udslag i en noget blandet cocktail for de unge og voksne tegneserielæsere. Årsagen til det ujævne resultat skal nok primært søges i 5 års intervallet mellem albummets første og sidste sider. Hvor Hornemans tidligste korthistorier om den dynamiske unge pige Frida mest har karakter af stiløvelser inden for nonsenshumor-genren, finder man i albummets sidste bidrag et langt større fortællemæssigt engagement og dermed en mere vellykket involvering af læserne. Hornemans sorte humor fungerer bedst, når den har et indhold med substans at spille op til, som f.eks. i den 10 siders beretning om Fridas ufrivillige indblanding i en gruppe højreekstremisters mislykkede kidnapningsforsøg. Her såvel som i et par af albummets andre korthistorier mærker man forfatterens personlige holdning til sit stof; men den lidt for uforpligtende crazyhumor bevirker alligevel, at indholdet hører til i letvægtsklassen. Billedmæssigt er Hornemans sort-hvide, semirealistiske tegninger - à la Mezières - imidlertid fuldprofessionelt arbejde i en betydeligt højere vægtklasse. Et bedre manuskript, og Horneman indtager en plads blandt de førende danske tegneserieskabere.

Læs hele vurderingen