Denne 3. bog i serien om jemalderdrengen, der drog ud for at få et navn af sin farbror i det fjerne land, omhandler hans færd hjem til sin boplads, over bjerge og floder og gennem skove, inogle efterårs- og vintermåneder. Han klarer mange strabadser, møder andre mennesker, folk fra Skovmårsklanen, der har svigtet nogle af de gamle traditioner, og sågar mennesker fra bondefolket. Hantager ved lære af sine oplevelser, men bevarer sin integritet og vender tilbage og bortfører sin lattermilde bondedatter, der har ventet på ham. Synsvinklen er drengens, og hans stærkt sansedeoplevelser af naturen og mennesker på hans vej er skildret i et meget rigt og nuanceret sprog, lidt dvælende og omstændeligt med lange sætningskonstruktioner og overraskende ord og vendinger, dertvinger læseren til indlevelse og eftertanke. Universel i sin skildring af drengens stædige søgen efter identitet, af kultursammenstød og den næsten oversanselige naturindlevelse. En krævende, menrig læseoplevelse fra ca.13 år.