Denne tidlige (1919) MK-roman foregår på en lille ø efter 1. verdenskrig. Den unge lærer Helm arbejder ihærdigt med at indføre nye ideer i det lille samfund, afholds-bevægelse,brugsforeninger, fælles folkemøder. Han støder på modstand i den konservative befolkning, mest fiskere, der gerne selv vil bestemme farten. Også hans far, den gamle fyrmester, forsøger at dæmpe hamlidt ned. Samtidig lider han samvittighedskvaler over at have svigtet sin elskede og deres barn der blev født, kort efter at han giftede sig med gårdmandsdatteren Sara. På rigtig MKsk vis bliverbarnet givet Sara i pleje uden at Helm ved, hvem det er, og det ender i fryd og gammen med kimende juleklokker. Sproget er knapt så klichéfyldt som i de senere bøger, selvom personerne naturligvisogså her kendetegnes ved deres særegne sprog. Der er ikke megen romantik eller »spænding«, det er den kedeligste jeg har læst af MK. Men der er åbenbart stadig behov for hans bøger, siden degenudgives igen og igen. Moderneretskrivning.