Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Fyre & flammer - grøn guide


Beskrivelse


Gode råd og tips til unge som vil gøre en forskel for miljøet uden at opgive alt det sjove.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2009

af

af

Erik Damskier

d. 11. juni 2009

Dette er ikke en roman, men et forsøg på gennem seriens univers (Fyre & flammer) at gøre de traditionelle læsere, piger på 10-13 år, opmærksomme på verdens klima- og miljøproblemer. Hvis bogen katalogiseres som faglitteratur, vil den skulle hentes af bibliotekaren og lægges i hænderne på læseren.

Hopkins er kendt for en del bøger i denne og 3 andre serier. Sproget er "friskt" og lettere overgearet, men denne gang bliver vi ikke delagtiggjort i de 4 pigers kvaler med diverse pubertetsproblemer. De beslutter sig for at tage fat på at blive "grønne". Det meste af bogen indeholder en lang række råd og ideer til teenagepiger, om hvordan de kan påvirke deres familie, skole og venner til at tage hensyn til miljøet og nedsætte deres/vores belastning af kloden. Anbefalingerne er tilpasset danske forhold, og de fleste af rådene er helt konkrete, som fx at bruge almindelig eddike til at afkalke med i stedet for dyre produkter med mange ingredienser. Ind imellem får vi så korte intermezzi hvor pigerne diskuterer med hinanden. Bogens fremtræden følger de andre i serien, skarpgrønt omslag, dårligt papir og en del vignetter til pynt. Der henvises til en lang række grønne internetsider på dansk.

Jeg kender ikke andre bøger af denne type. Hvad der ellers findes af litteratur om miljøspørgsmål er rettet mod undervisning og er af en mere objektiv og mindre agiterende karakter.

De grønne råd er udmærkede, velmente og konkrete, men spørgsmålet er, om seriens normale publikum vil læse denne bog?.