Bøger / faglitteratur

Økologi begynder hjemme


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2001

af

af

Martin Hjelmborg

d. 17. okt. 2001

En hurtig, handy håndbog for den, der ønsker at være miljørigtig i sin dagligdag her og nu, på en overkommelig måde for alle. Alle aspekter af dagliglivet bliver inddraget: Affald, mad, energi og transport. For hver af disse områder beskrives på et helt enkelt, jordnært plan hvordan man kan reducere/spare sin miljøbelastning fra 50% af den nuværende (energiforbrug) helt ned til under 10% (affaldsmængde). Alt sammen med inspirerende stregtegninger af forfatteren. Man har godt nok hørt dette her før, men bogens styrke er, at den samler alle de miljørigtige tiltag i én bog og viser, hvor lidt der egentlig skal til, især her i landet, hvor FDB har været foregangsmand på det økologiske område. Forfatteren bor i Stockholm. Han er født i 42 og kom til Sverige i 69 og tilhører således hippiegenerationen, hvilket skinner igennem i hans livsstil og bogens 70'eragtige layout og illustrationer. Men bogens intention og konkrete ideer er stadigvæk væsentlige, også i 2001, især da den er indbydende og let at læse for alle interesserede fra 12 år og opad. Litt.liste (da. eng.), adresseliste (også web), stikordsregister.