Bøger / skønlitteratur

Gammelfestivalen Det Sidste Suk : festivaltekster


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med festival i København.

24 tekster i form af romanuddrag, digte, essays, interviews, erindringer og reflektioner om levet liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2009

af

af

Jette Landberg

d. 26. nov. 2009

For dem, der vil forholde sig til alderdom og levet liv på godt og ondt, idet bogen er uddrag af en lang række tekster centreret om alderdom og erindring. Henvender sig ikke til de læsere, der ønsker hyggelige erindringer, men vil bl.a. kunne bruges til skoleopgaver om alderdom og selvfølgelig af festivaldeltagerne.

Vi får her 24 bidrag af forfattere, digtere og skuespillere m.fl. Her er uddrag af Kirsten Thorups Ingenmandsland, hvor hun går ind i den gamle, demente mands sind, en samtale med Vera Gebuhr om et godt liv og det svære ved at blive gammel, digte af Marianne Larsen om alderdom fra Chance for at danse, 1995, samt mange andre kendte navne og nogle ukendte. Alderdomsforsker Anne Leonora Blaakilde indleder med en artikel om gamle, Facebook og sex. Bogen bliver udgivet til "Gammelfestivalen Det sidste suk", der løber af stablen fra 6. januar på Teatret ved Sorte Hest. Redaktør og udgiver er Michael Svennevig, der er forfatter, laver dukketeater og altså også denne festival, hvor en række af bidragyderne deltager.

Her er ikke megen nostalgi over de udvalgte tekster til forskel fra mange af de samlinger af barndomserindringer, der udkommer i disse år. Dette er i højere grad den usminkede beskrivelse af at blive gammel, selvom teksterne rummer både nutid og erindring.

En række meget forskelligartede tekster, der sætter fokus på mange sider af alderdom. En del af teksterne findes allerede, idet det er uddrag af bøger, men bogen er velegnet som temaantologi.


Gerontologi

Årg. 26, nr. 1 (2010)

af

af

Peter Simonsen

Årg. 26, nr. 1 (2010)



Informationer og udgaver