"Trioen gør det med en frisk, uforfærdet singer songwriter-stil, der lægger sig i slipstrømmen fra langskæggede amerikanske folk og low key americana-grupper, men som samtidig med sangerinde Ida Wenøes klang har et touch af nordisk, historiepræget muse over sig. Det er typisk holdt ret enkelt, og det er netop det, der fungerer besnærende, som på Gemini og albummets bedste Like Rain, der har et baggrundsakkompagnement som let regn og ikke mindst barytonakkompagnement fra Kasper Kaae fra CODY".