Bøger / faglitteratur

Glas med sjæl


Beskrivelse


Præsentation af forskellige typer af glas med hovedvægt på drikkeglas fra perioden 1850-1930.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jette Andreasen

2008

Holder man af gamle drikkeglas vil man nyde denne coffeetable-bogs mange flotte og stemningsskabende fotos.

Charlotte Agertoft, der også stod bag Søndagsture i Nordsjælland, 2006, har fotograferet gamle danske og franske glas, så de store helsides fotos emmer af middags-, kaffebords- og terrassestemninger. Der suppleres med naturbilleder, som også er smukke, men jo egentlig ikke kommer glassene ved. Teksten fortæller kort om de enkelte glastyper med ivrig brug af fagudtryk, som heldigvis kan slås op i bogens ordliste. 4 danske glasværkers historie beskrives ultrakort, og man kan læse lidt om, hvordan det er at kigge efter glas på loppemarkeder i Danmark og Frankrig. Det hele serveres let og hyggeligt, men uden tilstrækkelig substans for den videbegærlige samler.

Vil man vide mere må man gå til de mange andre mere grundige bøger om glas, fx Dansk glas 1825-1925, 4. udg. 1996 eller Dansk presset glas 1850-1950, 2003.

En smuk men overfladisk bladrebog for folk der holder af gamle glas.