Bøger / faglitteratur

Glaskunst : min personlige og professionelle synsvinkel på udvikling og kreativitet gennem glasmediet


Beskrivelse


Vibeke Skov, Bredsten, stifter af kunstterapeutuddannelsen i Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2003

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 11. nov. 2003

Vibeke Skov, der oprindeligt er uddannet psykolog, er også en habil kunstner og kunstterapeut. Hendes glasmasker i glade farver vil være kendt af mange, men selvom der er mange eksempler på dem i denne bog, er det hverken det kunstneriske eller det tekniske, men det terapeutiske, der her er Skovs emne. Det er derfor ikke en bog, der specielt henvender sig til glaskunstnere og heller ikke hobbyfolk vil kunne hente noget, der kan hjælpe dem i det praktiske arbejde med glas. I forhold til det terapeutiske er Skovs holdning, at skabende, kreative processer er almene for mennesket, og at de kan bruges til at nå større indsigt og dermed personlig udvikling. Undervejs strejfer Skov andre terapiformer og knytter også an til østlig filosofi og myter i almindelighed. Mange af de læsere, der allerede er søgende, vil møde Skovs optimistiske synspunkter med begejstring, men samtidig vil det indforståede, frasefyldte sprog støde andre bort. Endelig vil de, der alene efterlyser noget om Skovs arbejde som kunstterapeut få et indblik i de processer, der ligger til grund for det.