Maeve Binchy har endnu engang begået en varm og levende historie. De 518 sider føles dog, mod sædvane for denne forfatter, af og til lidt som sejpineri og personernes katolske indfaldsvinkelmere som fremmedartet end egentlig interessant. Vi befinder os i Irland i de tidlige '50ere i en lille by ved den store Glassø. Byens indbyggere udgør et broget persongalleri, og centrum ihistorien er Kit og hendes apotekerfamilie. Kits kærlige og smukke mor lever stadig for kærligheden til Louis, manden i hendes liv, som en dag kommer og henter hende til London. Familien tror hendedød, fordi Kit brænder hendes ulæste afskedsbrev. Hun tror moren har druknet sig i søen, og hvis det kommer frem, kan hun ikke blivet begravet i indviet jord. Morens liv i London med charmørenLouis, og angeren ove r at have forladt sine børn og Kits ungdomsliv i den lille by væves atter ind i hinanden. Det er som altid hos Binchy en go' og dejl ig historie. Hendes mundrette og flydendesprog og hendes kærlige blikfor menneskers styrke og svaghed fornægter sig ikke. En stram ning her og der, havde dog ikke skadet.