Romanen udkom på engelsk i 1976, dvs. lige midt imellem de to klassikere Veninder og Praxis, hvis format den dog ikke når. Persongalleriet er den fraskilte Madeleine og datteren Hilary, dendrikfældige arkitekt Jarvis, hans supereffektive kone Lily og sønnen Jonathon, den dovne læge Philip, hans søde kone Margot og børnene Lettice og Laurence. Ved Madeleines pludselige død ved entrafikulykke sættes en kædereaktion af uheld og dramatiske begivenheder igang. Madeleine besætter Margots krop og udøver derfra sine hævntogter mod eksmanden Jarvis og hans familie. Romanens temaerer således hekseri og hævn som i de senere romaner Støvbold og En hun-djævels bekendelser, hvis dimensioner af grumhed og bevidst ondskab den dog ikke når. Oversættelsen rammer replikkerne godt,men skæmmes af oversættelsesfejl som "spørger farligt" og "siger hyggeligt". Weldons afsløringer af de psykologiske mekanismer bag borgerskabets facade er ubetaleligt vittige. Romanen vil bliveslugt af det store publikum,der læser Weldons altid satiriske og hudflettende bøger, hvor hverken mænd eller kvinder går ram forbi.