En kvinderoman tilsat Fay Weldons vanlige bidende og vittige samfundssatire. Rammen om handlingen udspiller sig i en forstad til London, hvor en intellektuel overklasse lever deres liv itilsyneladende harmoni. I virkeligheden bygger de det alle på stribevis af løgne og uden ønske om at se verden som den er. Det mest groteske eksempel på denne livsløgn ses hos den kvindeligefortæller, Maia, som i begyndelsen af romanen er blind, men som alle tråde vikles ud, genvinder sit syn. Den historie, som Maia især koncentrerer sig om, drejer sig om hendes tidligere nabo,Isabel, dennes mand Homer og søn, Jason. De to køn er tegnet meget skarpt. Alle mænd bliver beskrevet som troløse, løgnagtige, magtbegærlige og den toleranthed, som ses hos en enkelt er kun enmaske, som rives af i en af romanens sidste scener. Kvinderne derimod tror, at de repræsenterer ligeberettigelse, men er alligevel underlagt mandens normer - lige indtil romanen vender og mændene,magtmennesket og livsløgnen dør ogkvinderne indvarsler den nye form for liv - sandhedens. Det er en chokerende og spændende roman. Fay Weldons fortælleteknik er sig selv lig. På en let og elegantmåde kæder hun personer og handlinger sammen til en helstøbt og letfordøjelig enhed. Bør købes i samme ex.tal som Støvbold og Praxis.