Bøger / faglitteratur til børn

Godt i gang - fluebinding


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Søren Møller

2005

Mange lystfiskere har som hobby selv at binde de kunstfluer, som de bruger som agn, især i vandløb, men også i søer og ved kysten. Her fortælles om fluebinderiets redskaber, materialer og teknik. Derefter beskrives opbygningen af 48 forskellige fluetyper, der alle vises på farvefotos. 12 af fluerne beskrives særlig detaljeret og vises i trin-for-trin fotos. Bogen udkom første gang i 2001. I herværende udgave er enkelte fotos skiftet ud, men der er ingen ændringer, der forælder 2001-udgaven. Derimod udkommer den både i en version med og uden en dvd, som er på 2½ time. Også her vises værktøj, materialer, metoder og tilblivelsen af 12 af bogens fluer, samt et par ekstra der ikke er med i bogen. Der findes i forvejen en lang række bøger og en enkelt video om emnet, men ingen dvd. Bøgerne bringer alle forskellige udvalg af fluer. Herværende bog og dvd markerer sig med mange billeder, tydelighed og klar tale til instruktiv brug for begyndere og lidt frem.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2001

af

af

Jens Bråten

d. 26. sep. 2001

Niels Vestergaard har skrevet en række lystfiskerbøger og er redaktør af lystfiskermagasinet Fiskefeber. Efter en omtale af værktøjer, materialer og kroge til fluebinding følger bogens hovedafsnit, som ved hjælp af små farvefotos trin for trin gennemgår de mest elementære bindeteknikker. For hvert foto findes forfatterens uddybende tekstlige forklaring. I bogens sidste del findes der 12 udvalgte fluemønstre - også med trin for trin-illustrationer - med bindeanvisninger samt 36 andre forslag til fluer af typen streamere, vådfluer, nymfer, tørfluer, kystfluer og lakse- og havørredfluer. Bogen er hele vejen igennem smukt illustreret, og stoffet præsenteres pædagogisk veltilrettelagt og koncist. Bogen henvender sig primært til den voksne nybegynder indenfor fluebinding. I omfang og indhold minder bogen om Martin Hedegaards bog Fluebinding - med Martin Hedegaard (1998), men Vestergaards bog har dog bedre og mere illustrative bindeanvisninger.