Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Granberg på fisketur


Beskrivelse


Billedbog om Granberg der kører ned til floden i sin pick-up en tidlig morgen. Han fanger kun en hullet støvle, indtil han finder på at kaste snøren opad - så kommer der bid!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2008

af

af

Lars Aagaard

d. 27. okt. 2008

Billedbog for de 2-4-årige om en enkel aktivitet, der tilføres en absurd dimension.

Anden billedbog om Granberg, der tidligere slog sin græsplæne, her tager han tidligt af sted i sin pickup ned til floden, hvor han har en båd liggende. Fiskeriet giver kun en hullet støvle indtil Granberg finder på at kaste snøren opad - op i himlen, hvorfra han trækker den ene flotte fisk ned efter den anden. Da alle spande er fulde, kaster han fiskene ned i det vand, han sejler i - alle er tilfredse, ikke mindst fiskene. Den absurde historie er fortalt i en grafisk farvemættet billedsprog der minder om ældre kubistisk inspireret plakatkunst og er tydelig for målgruppen, omend det nok i højre grad vil være den voksne, der kan aflæse stilen. Granberg er en voksen mand med grønt tøj, et lille hoved og en bredskygget hat. Teksten er kortfattet og i fin samklang med billedsiden.

De billedbøger, der kommer nærmest, er Leo Timmers, fx den om Dybhavsdoktor Danny, 2007.

Flot og særpræget billedbog med en stilfærdig, men handlingsfyldt historie, der rækker ud over realismens rammer.



Informationer og udgaver