I love you, honeybear
Father John Misty
Emneord
Anmeldelser (3)
Jyllands-posten
d. 2. okt. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 2. okt. 2015
"Den 47-årige John Grant er inde i en stime af stærke album; "Queen Of Denmark" i 2010, "Pale Green Ghosts" i 2013 og nu "Grey Tickles, Black Pressure", der bekræfter amerikanerens dobbeltprægede tilgang til sit musikarbejde ... Der er på det nye opus styrke, smerte og sarkasme i hans sangforedrag, og han formår med talent og mod at kreere såvel smukke som sære og drabelige fortællinger".
Berlingske tidende
d. 12. okt. 2015
af
af
Mads Hendrich
d. 12. okt. 2015
"På sin smukke solodebut, »Queen Of Denmark«, brillerede den tidligere Czars-sanger med en martret softrock, hvor sangene nådesløst flåede i lytterens hjerte, mens han på 2eren »Pale Green Ghosts« foretog et kunstnerisk kvantespring til mørk electropop med knitrende beats og isnende synths. To divergerende udtryk han søger at forene på nærværende treer. Det lykkes delvist på det rundtossede udspil, der er en langt mere humørsvingende og strittende affære end sine mere strømlinede forgængere ... Overvejende er han stadig tankevækkende og rørende at lægge ører og hjerte til".
Information
d. 16. okt. 2015
af
af
Ralf Christensen
d. 16. okt. 2015
"Grants valg af musikalsk stilistik har på de tidligere plader relateret til, hvad han lyttede til i sin barndom og unge år, så det aktuelle albums genrehop kan høres som et potpourri af og måske endda parafraser over ørehængere fra hans svundne liv. Vokalt kan den Reykjavik-baserede herre lyde både som Rufus Wainwright, Morten Harket fra a-ha, The Magnetic Fields, Scott Walker. Og sig selv. Altså en gængs menneskelig kompleksitet gennemsyret af det, der har rørt, inspireret, forgiftet ham. Og han formår som få at kanalisere det ud i ny mening. Jeg er ikke specielt vild med Grants rockede sider, der godt kan ende i skamskudt, indigneret rockopera. Men når han glider over i singersongwriting, gerne af den storladne og også ofte elektroniske slags, så gnider han sig opad det mesterlige".