Grønharkeren : den ulækre, men sande historie om Slaveanstalten og Eriks store dag

Der er sjældent noget, der lægger op til overstadige grin og mandehørm, som skole- og soldaterhistorier. Set i tidens bakspejl har de fleste af dem nok fået en tand ekstra, men det gør dem ikke dårligere. Skolebilledet her fra 1960 og seks år frem er på mange måder meget rammende. Lussingerne nærmest hang i luften, der kæmpedes i skolegården, det var ofte et spørgsmål om at overleve. I fortælleren klasse gik Erik med "kælenavnet" Dryptuden. Han redder klassens ære ved i 6. klasse at vinde skolemesterskabet i - for at sige det pænt - langspyt. Hvem kunne sende den største grønharker længst? Erik har alle forudsætninger. De bor 8 mennesker i en to-værelses lejlighed og har fælles lommetørklæde, snotsjalet. Og præmien til vinderen: kysse dejlige Anette på munden og bagefter mærke, hvad hun havde under blusen. I 1994 fik forfatteren fortjent Kulturministeriets Børnebogspris for Kærlighedens Labyrint. Denne gang får han i hvert fald en masse glade læsere + deres forældre. For set i bakspejlet var det for de fleste en god og sjov tid - og her en sjov og velskrevet bog.

Læs hele vurderingen

Fortælling for børn fra ca. 9 år. I følge bagsideteksten første bind i serien Skolehistorier, en serie med sandfærdige historier fra dengang far og mor selv gik i skole. I dette tilfælde er der nu nok tilsat lidt digterisk frihed. Fortælleren er en pæn dreng fra det nydelige villakvarter. I 1960 starter han sin skolegang på Slaveanstalten, hvor der går 2.500 børn. Hans sidekammerat er Erik, der kommer fra blokkene, der ikke er noget pænt kvarter. Her har børnene lært at slås og spille fodbold. Fortællingens klimaks er Eriks store dag, der oprinder i 6. klasse. Den dag kæmper han alene mod de andre 6. klasser. Det gælder om hvem, der kan spytte den største grønharker, en solid spytklat godt fyldt med snot. Historien er fortalt med humor og charme. Den er virkelig morsom og velskrevet lige til den ulækre slutning. Aldrig har jeg læst om så meget snot. De ulækre detaljer vil imidlertid fryde børnene og give historien ekstra popularitet. Den humoristiske beskrivelse af skolen vil bringe skoletiden frem i erindringen hos den voksne oplæser og give anledning til en snak om, dengang mor og far var børn. Velegnet til oplæsning. Jeg venter utålmodigt på flere skolehistorier. Illustreret med humoristiske tegninger, der passer til stilen.

Læs hele vurderingen