Bøger / faglitteratur / kogebøger

Grønt med krydderi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2001

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 21. sep. 2001

Hanne Holm har med sine kogebøger om thai-mad indskrevet sig i danske køkkenartisters hjerter. Og det eksotiske spiller også en stor rolle i hendes nye bog med grønne opskrifter. Ingredienserne er gængse danske grønsager tilsat smag af det fjerne østen, hvor Hanne Holm selv har rødder, og Latinamerika. Opskrifterne er ordnet temavis efter årstidernes grønsager begyndende med asparges, spinat og ærter, sluttende med rodfrugter, kål og tørrede bønner. Efterfølgende 2 afsnit med henholdsvis dips og dressinger samt marinader til kød fisk og skaldyr. Allersidst ingredienslister med friske og tørrede krydderier samt diverse specialiteter til køkkenskabet - de fleste kan købes selv i de ydre danske provinser. Fremstilling og layout minder meget om Hanne Holms tidligere opskriftbøger - indbydende og overskueligt. Opskrifterne er enkle at gå til. Enkelte er afprøvet af lektøren med succes. De kan bruges enten som rene vegetarretter, som tilbehør til kød, og endelig bør man ikke glemme bogen i vægttabsammenhæng. Et par spiseskefulde olie er ok, når tallerkenen i øvrigt fyldes med grønsager, ris og nudler. Ellers ikke et ord om kost og vægttab, her er kun tale om sanselighed og nydelse. Et sikkert hit.



Informationer og udgaver