Bøger / skønlitteratur / roman

Gud er god og du er rund


Beskrivelse


Gudrun (1910-2004) vokser op hos sin moster og onkel med en stærk længsel efter hjemmet hos Gud i himlen. Først da hun som voksen møder missionærsønnen Aksel indser hun, at livet på jorden også er værd at leve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2015

af

af

Merete Trap

d. 20. jan. 2015

"Gud er god, og du er rund". Sådan sagde Gudruns mor til sin lille, nyfødte pige, lige inden hun døde i barselsseng. En roman med et stærkt kristent fokus, men også en slægtshistorie. Primært for læsere af religiøs litteratur.

I 1910 fødes Gudrun, som den 13. i en søskendeflok. Moderen dør ulykkeligvis ved fødslen og Gudrun vokser op hos sin moster og onkel. I korte kapitler, der skifter mellem "hun" og "han", følger vi Gudrun op gennem livet men også Aksel; drengen, og senere manden, som skal blive Gudruns til sidst. Gudrun passer sin senile bedstemor, og vælger at blive sygeplejerske. Aksel er fra en missionærfamilie og interesseret i tog. Aksels kone dør desværre i barselsseng, og Aksel bliver alene. Gudrun og Aksels kender hinanden, og snart spørger Aksel hende om ægteskab. Deres fællesskab er deres stærke tro på Gud, og kærlighed til hinanden.

Denne roman er udmærket skrevet, dog med et lidt personligt præg, som man som læser godt kan se bort fra. Der er en vis langsomhed over bogen, og Gud, tro og mission er i centrum, hvilket appellerer til læsere af religiøse romaner. Men bogen giver et fint billede af en anden tid, og en slægt med troen i centrum.

Kan sammenlignes med religiøse romaner fra forlaget Lohse, tilsat dansk slægtsroman med lidt privat karakter.


Kristeligt dagblad

d. 28. jan. 2015

af

af

Claus Grymer

d. 28. jan. 2015