Film / fiktion / drama

Gud skabte kvinden


Beskrivelse


Alle mændene er vilde med den blonde og smukke Juliette, der også er lidt af en tøjte. Da hun trues med at blive sendt tilbage til børnehjemmet pga. dårlig opførsel frier den unge Michel til hende, så hun kan blive boende i byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2010

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 2. feb. 2010

Filmen henvender sig til et ældre voksent publikum, fans af Brigitte Bardot og frankofile.

Den blonde og smukke Juliette er forældreløs, men bor hos en plejefamilie i byen St. Tropez. Hun er lidt af en tøjte, og alle mændene i byen er vilde med hende. Da hun trues med at blive sendt tilbage til børnehjemmet pga. dårlig opførsel frier den unge Michel til hende, så hun kan blive boende i byen. Juliette accepterer, selvom hun egentlig elsker Michels storebror Antoine, der kun ønsker at være sammen med hende en enkelt nat. Det er derfor heller ikke helt uforudsigeligt, at der opstår en dårlig stemning, da Antoine vender hjem for at varetage familieforetagendet, som rigmanden Eric har investeret i. Eric er også er lun på Juliette. Bliver hun lykkelig med Michel?.

Filmen er instrueret af den afdøde Roger Vadim, som også har været gift med Brigitte Bardot, den første af fem koner. Filmen var Vadims debutfilm som instruktør. Det er den franske skuespillerinde Brigitte Bardots gennembrudsfilm, og den film der gjorde hende til et sex-symbol. Bardot startede ud som model som 15-årig og fortsatte derefter i filmbranchen, efter hun havde mødt Roger Vadim.

Brigitte Bardot er god til at spille den letfængelige og uansvarlige tøs, der ved at mændene vil have hende. Filmen er som skrevet til Bardot og på trods af, at filmen har nogle år på bagen, kan den godt fænge lidt. Det tekniske i filmen er selvfølgelig, som man kan forvente af en film fra perioden. En film der er i orden for sin tid.



Informationer og udgaver