Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gustavs hemmelige vej til universet


Beskrivelse


Gustav begiver sig ind i de nye naboers have, og her møder han pigen Annie og hendes far Erik. Erik er videnskabsmand, og han har en meget speciel computer, der kan skaffe adgang til universet. Gustav kommer nu ud på en lærerig tur i verdensrummet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2008

af

af

Vera Jensen

d. 25. aug. 2008

Bogen henvender sig til børn og unge, der godt vil underholdes, mens de lærer.

Fysikeren Stephen Hawking, der bl.a. er kendt for sin populærvidenskabelige bog Hawkings univers, 1988, har sammen med sin datter journalisten og forfatteren Lucy Hawking begået en børnebog, der blander eventyr og science fiction med konkret fysik og astronomi. Bogen handler om drengen Gustav, der bor sammen med sine økologibegejstrede og teknologiforskrækkede forældre. En dag vover han sig ind på nabogrunden og møder pigen Annie og hendes far Erik. Erik er rumforsker og præsenterer Gustav for sin avancerede computer Cosmos, der er i stand til at skabe en portal til et bestemt sted i universet. Sammen med Annie tager han på udflugt i verdensrummet og lærer en masse. Det er en spændende, velskrevet og utroligt belærende fortælling, hvor læseren helt automatisk bliver fodret med fascinerende og vedkommende viden om Jorden, solsystemet og hele universet. Bogen er gennemillustreret med fine s/h tegninger, der tilfører teksten en ekstra dimension. Spredt i bogen er der en del leksikale artikler i et jordnært sprog samt en række fascinerende farvefotos af astronomiske fænomener.

Læsere af denne bog vil også få udbytte af Marie Rådbos Rundt i rummet, 1999 og Jon Kirkwoods Vores solsystem, 1999. Disse bøger er dog fagbøger.

En rigtig god bog for børn og unge fra 12 år. Er man interesseret i astronomi er bogen ikke til at komme udenom.


Proxima

Nr. 89 (2009)

af

af

Janus Andersen

Nr. 89 (2009)