Bøger / faglitteratur / vejledninger

Gymnasticering af flergængere : uddannelse med takt og forstand


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. dec. 2010

Her er målgruppen bredt hesteinteresserede, dog ikke nybegyndere, og mest målrettet mere erfarne hestefolk, fx med hestehold af flergængere, som typisk er islænderheste.

2 tyske hestekyndige entusiastiske kvinder med stor erfaring med flergængere skriver her et godt bud på en grundbog om at uddanne flergængere indenfor hestesporten. Flergængere er ikke alene som mange måske tror de dejlige islændere. Rent faktisk er de fleste fotos i bogen af større heste, der er flergængere. En hests normale gangarter er skridt, trav og galop. Heste, der er flergængere har altså flere gangarter end disse. Som overskriften på et indledende afsnit lyder "Flergængeren. Særpræg i firtakt". Her konstateres fx også. "Flergængerens særpræg ligger uden tvivl i gangarterne, som er så bekvemme for dens rytter. Det er en udsædvanlig nydelse at glide blødt og sikkert - eller spektakulært og hurtigt - gennem skoven på flergængeren". Bogen redegør for de forskellige grundgangarter, skridt, trav, galop og flergængerens gangarter i firtakt. Den fortæller også, hvordan man uddanner en flergænger og opnår forståelse for flergængerens specielle karakter som hest. Bogen er pædagogisk velfungerende, men mangler dog et stikordsregister.

En anden bog om uddannelse af flergængere er Dressur for islændere. Den nye bog er bredere i sit syn på flergængere, og de 2 bøger vil supplere hinanden fint på hylden.

Sympatisk hestebog om et emne som ellers er temmelig ubeskrevet på dansk.