Bøger / faglitteratur

Håndbog for kvinder - sådan styrer du fyren : en håndbog til dig, der gerne vil lære at styre din fyr - og bevare kontrollen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2009

af

af

Katja Larsen

d. 26. aug. 2009

En lille bog til især unge piger og kvinder om at tage ansvar i parforholdet.

Jane Matthews arbejder med parterapi og denne bog handler om, hvordan kvinder kan arbejde på at få mere ud af parforholdet. Titlen Håndbog for kvinder - sådan styrer du fyren fænger, men faktisk handler bogen mere om at kvinder først og fremmest skal finde ud af, hvad de selv ønsker af en mand og derefter er det vigtigt at kommunikere disse ønsker ud, mere eller mindre direkte. Budskabet er ganske fornuftigt, og det serveres let fordøjeligt på glittet papir og med illustrationer, der minder lidt om en tegneserie.

Jane Matthews har tidligere skrevet bogen Drop taberfyren og scor en vinder, 2008 som på sin vis også lægger op til, at den kvindelige læser tænker over egne behov.

Hvad ønsker du af din mand, og hvordan skal du så få det? Ganske relevant for de fleste kvinder. Bogen er måske lidt overfladisk, men egentlig ganske fornøjelig. Især unge kvinder og piger vil få glæde af denne håndbog i parforhold.